Det gode brød
På dette bagekursus får du en indføring i hemmelighederne bag et godt surdejsbrød, og vi prøver både kræfter med lette hverdagsbrød og en mere avanceret brødtype, hvor der skal æltes, foldes og undersøges forskellige hævemetoder.
Arrangementet er inklusive kaffe, the og hjemmelavet saft, en let anretning med friskbagt brød og husets hjemmelavede specialiteter, surdej og friskbagt brød til at tage med hjem.
Den store madkamp
Korn er ikke kun brød og bagning, men også en yndet råvare i det finere køkken.
På dette kursus går vi i køkkenet og forbereder i fælleskab aftenens 3-retters menu. Holdet deles ind i mindre grupper, og hver gruppe får lov at sætte deres personlige præg på aftenens servering.
Arrangementet er inklusiv fuld forplejning dvs. fri kaffe, the og hjemmelavet saft, boller m. smør, ost og sylt ved ankomst og 3-retters middag med tilhørende øl/vand/vin.
Pizzamesterskaberne
I Kornets Hus elsker vi pizza, og på dette kursus deler vi ud af vores hemmelige opskrifter. Udover at arbejde med suværene pizzadeje og finde den helt rigtige topping, får I en indføring i kunsten at bage pizza i en stenovn.
Arrangementet er inklusiv fri kaffe, the, hjemmelavet saft og fællesspisning med pizza.
Kagedysten
Pynten gør det ikke alene, når man skal lave lækre kager. Valget af meltyper og arbejdet med dejen er også vigtigt.
På denne aktivitet får I lov til både at gå i krig med pynten og bagningen, når vi skal lave fine små hindbærsnitter og flotte mazariner fyldt med årstidens frugt. Når de friskbagte lækkerier kommer ud af ovnen, er det tid til at smage.
Arrangementet er inklusive kaffe, the, hjemmelavet saft, en let anretning med friskbagt brød og husets hjemmelavede specialiteter samt nybagte kager.