Skip to main content

Boghvedeboller

Dejlige glutenfri boghvedeboller, der kun kræver en meget lille arbejdsindsats og en tur i køleskabet natten over.

6

Ingredienser

1,5 l lunkent vand

15 g gær

Evt. 20 g surdej

50 g chiafrø

80 g havregryn

525 g boghvedemel

320 g havremel

20 g salt

20 g honning

20 g loppefrøskaller

Sådan gør du

Dag 1

Bland alle ingredienser i en skål – loppefrøskallerne blandes i til sidst. Rør dejen grundigt sammen.

Lad dejen hvile tildækket med et låg ½ time på køkkenbordet og herefter på køl natten over.

 

Dag 2

Tag dejen ud af køleskabet. Hvis den ikke er hævet, stilles den 30-40 min. på køkkenbordet.

Sæt bollerne på en plade med bagepapir med to skeer dyppet i vand. ”Skær” forsigtigt bollerne med skeerne, så du bevarer luften i dejen.

Bag boghvedebollerne 10 min. ved 220oC, og herefter ca. 20 minutter ved 190oC.

Afkøl bollerne på en rist.

Flere opskrifter på brød og boller

Havreboller
Havreboller

Luftige og saftige glutenfri havreboller.

Boller med byg
Boller med byg

Langtidshævede boller med bygflager og bygmel.

Svedjerugbrød
Svedjerugbrød

Vores signaturrugbrød med svedjerug og surdej fra Aurion.

Kardemommeboller
Kardemommeboller

Bløde fødselsdagsboller med kardemomme og ølandshvede.

Bagekurser i Kornets Hus.

Bagekurser i Kornets Hus

Bliv ven med surdejen og find ny inspiration på et af vores bagekurser.

Se mere og book