Skip to main content

Kardemommeboller med ølandshvede

Her er vores bedste, bløde kardemommedej. Dejen kan formes til lige, hvad du har lyst til – fx dyr, blomster eller bogstaver. Du kan også bage lækre, saftige fødselsdagsboller af dejen. Denne dej æltes bedst på røremaskine, da den er meget blød.

8

Ingredienser

Ca. 10 stk.

1/2 l lunkent vand (37°C)

25 g gær

700 g sigtet ølandshvedemel

200 g fuldkornsspeltmel

50 g rørsukker

3 g kardemomme

10 g salt

100 g smagsneutral rapsolie

100 g æg

Sådan gør du

Opløs gæren i det lune vand.

Bland mel, sukker, kardemomme og salt. Hæld først melblandingen og herefter æg og olie i vandet og ælt nu dejen ved lav hastighed et par minutter, indtil alle ingredienser er godt blandet.

Ælt nu dejen ca. 8-10 minutter ved middel hastighed, indtil den er smidig og slipper skålens kanter.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i skålen, som dækkes med et låg eller film. Det tager ca. 1-1 ½ time.

Slå dejen ned efter hævning og ælt den igennem. Form ca. 10 boller eller figurer og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Lad bollerne hæve tildækket på pladen i ca. 30 minutter.

Pensl bollerne med vand og bag dem ca. 15-20 minutter ved 200 °C, til de er gyldne.

Lad bollerne køle af på en rist.

Flere opskrifter på brød

Sandwichbrød
Sandwichbrød

Let og lækkert sandwichbrød med byg og surdej.

Svedjerugbrød
Svedjerugbrød

Fyldigt rugbrød med svedjerug og surdej.

Langtidshævede boller
Langtidshævede boller

Supersprøde og saftige boller med byg.

Varme hveder
Varme hveder

Den klassiske hvede – koldhævet og bagt med byg.

Familieaktiviteter i Kornets Hus.

Familieaktiviteter i Kornets Hus

Kornets Hus afholder løbende forskellige familieaktiviteter.

Tag fx jeres pizzabagning til nye højder, lær at lave frisk, hjemmelavet pasta eller bag de lækreste kager.

Se mere og book